Nyheder

Mød os til Åben Grusgrav 6.-7. oktober

Stenlille Grusgrav danner de smukke rammer, når CASE Construction Danmark holder maskin-fernisering i Stenlille Grusgrav den 6.-7. oktober. 👍 Jørgen står klar med JST standen og er med begge dage, så du kan komme forbi og få en god snak om skovle og andet udstyr. 😃

Vi glæder os til at se dig! 😊

Åben Grusgrav i Stenlille Grusgrav

Ny export manager skal opbygge markedet i Norge og Island


Vi har oplevet stor succes med at producere redskaber og skovle til landbrugs- og entreprenørbranchen i Danmark. Nu tager vi hul på næste skridt i vækstplanen med ansættelsen af Allan J. Dalby som export manager.

Allan J. Dalby skal stå i spidsen for at videreudvikle salget i udlandet med fokus på at opbygge markedet i Norge og på Island samt understøtte salget på Grønland og Færøerne. Når Allan går i gang med at opbygge forhandlernetværket på de nye markeder, er det med mere end 30 års erfaring med udvikling af eksportmarkeder i rygsækken.

“Jeg tror på at kunderelationer skal plejes og udvikles – uanset om det er nye eller gamle kunder. Jeg søger altid den bedste løsning for alle parter og værdsætter langsigtede relationer,” udtaler Allan J. Dalby, som glæder sig til at møde kunderne og lære mere om branchen.

Fra enkeltmandsvirksomhed til 60 mand på 20 år

Ansættelsen af Allan J. Dalby er en del af vækstplanen for Maskinfabrikken JST A/S, som gennem de seneste 20 år er gået fra en enkeltmandsvirksomhed til i dag 60 mand. Indehaveren glæder sig over at mange af de nuværende medarbejdere har været en del af virksomheden i 10-13 år – det giver ro og stabilitet.

“Vi har store forhåbninger til fremtiden. Vi har fart på, og vi vil lave kvalitet og levere til tiden. Derfor er det vigtigt at få sat holdet, så det fortsat kan lade sig gøre – samtidig med, at vores medarbejderne skal kunne følge med og trives med den forandring, virksomheden gennemgår,” konstaterer indehaver, Niels Jørgensen.

Udvidelse af fabrikshaller og kontor

Maskinfabrikken JST A/S har netop udvidet fabrikshallerne til dobbelt størrelse, så der er god plads til både de mange, nye medarbejdere og de store skovle og redskaber. Men udviklingen står aldrig stille i den vestjyske virksomhed, så der er selvfølgelig allerede tænkt over næste udvidelse.

“I 2019 fik vi endelig lov til at bygge i vores område, så nu har vi 7.000 kvadratmeter, og vi har lov til at bygge 8.000 yderligere. Det kommer til at betyde, at vores omsætning kan dobles op mere end én gang,” siger Niels Jørgensen.

JST’s største marked er Danmark, men vi eksporterer også til Grønland, Norge og Færøerne – især heavy duty og extra heavy duty udstyr. Indehaveren, Niels Jørgensen, står selv for udvikling og design af hele produktprogrammet, og han er stolt af, at hele udviklingen og produktionen foregår i Danmark.


Roskilde Dyrskue

Den 27. – 29. maj 2022 var Maskinfabrikken JST A/S på Roskilde Dyrskue. Den første dag bød på både solskin og flere regnskyl, men på trods af det vekslende vejr var Maskinfabrikken JSTs stand godt besøgt og der var optimisme og god stemning blandt de besøgende.

Vi havde i år valgt et telt med glasfacade ud mod standen, så gæsterne kunne nyde udsigten til skovle og andre redskaber fra det tørre og varme telt. Der blev snakket, handlet og grinet – og kunderne blev lige lidt længere, når de heftige regnskyl meldte sig.

– Roskilde Dyrskue er vores vigtigste messe på Sjælland, så det er godt at være tilbage igen efter at dyrskuet har været aflyst de sidste par år. Det har været et rigtig godt dyrskue for os, og særligt det udvidede sortiment af Nordisk skovle er blevet taget godt imod, siger JSTs sælger, Rene Eriksen.

Nordisk linje er vores nyeste serie med skovle i højstyrkestål til gravemaskiner. Standardsortimentet i kataloget er til maskiner med en driftsvægt på 800 kg – 40 tons, men Nordisk linje fås til maskiner op til 90 tons… Så der er endnu en opdatering af kataloget på vej.

Det var ikke kun på JSTs egen stand, at man kunne se JST redskaber og skovle. Også mange af vores kunder havde valgt at tage JST redskaber med til dyrskuet.

  Læs mere om Roskilde Dyrskue her

 


Ny produktionsleder

Den 1. juli bød vi velkommen til Jørgen Krogh Hansen, som startede som ny produktionsleder her på Maskinfabrikken JST. Jørgen glæder sig især over at være kommet til en virksomhed med succes, ambitioner og holdånd.

Vi står midt i en udvidelse af fabrikken til mere end dobbelt størrelse, og vores nye produktionsleder, Jørgen Krogh Hansen, kommer derfor på det helt rigtige tidspunkt. Han vil kunne bidrage med sine mange års erfaring og viden om produktionsoptimering, når de nye produktionshaller skal indrettes og tages i brug i løbet af det næste års tid.

Jørgen Krogh Hansen, produktionsleder hos JST
Jørgen Krogh Hansen, produktionsleder hos JST

 

Jørgen motiveres af succes, ambitioner og holdånd, og glæder sig over, at disse tre ting i den grad gennemsyrer JST som virksomhed. Og det er vi selvfølgelig både glade for og stolte af her hos JST.

Jørgen har både den teoretiske og praktiske rygsæk i orden. Han har 30 års erfaring med produktionsledelse og har tilbragt mange af årene som leder ”på gulvet”. Så han ved, hvad han har med at gøre, og kan snakke med medarbejderne og sætte sig ind i deres hverdag. En uvurderlig evne, når han skal lede den daglige produktion, og samtidig gøre klar til at tage nye 4.000 m2 i brug.

Den første del af de nye tilbygninger står klar til efteråret, og det er Jørgen Krogh Hansen, der er ansvarlig for at få både indretningen og overgangen til det nye til at fungere. Her får han også brug for sine kompetencer inden for IT, CNC-styring og robotstyring. Det er nemlig nogle af de områder, hvor vi planlægger en løbende opgradering af maskinparken, efterhånden som de nye lokaler tages i brug.

Men det er ikke kun flere maskiner, der bliver plads til. Vi forventer også at opgradere på personale i takt med udvidelsen – faktisk er der allerede nu brug for flere hænder. Det er endnu en af de udfordringer, som Jørgen allerede er godt i gang med at løse.


Nordisk Linje katalog opdateret

Endnu flere sider med skovle i højstyrkestål til gravemaskiner

Her er en virkelig god nyhed til de af vores kunder, der ønsker sig større effektivitet og større skovlvolumen. Skovlene fra Nordisk Linje er produceret i højstyrkestål, som er både lettere og stærkere.

Kataloget er netop blevet opdateret og indeholder skovle i højstyrkestål til 800 kg – 40 tons. Kataloget bliver løbende opdateret med endnu flere skovle op til 90 tons.

Et stort udvalg af sideprofiler giver dig fuld fleksibilitet, så du kan tilpasse skovlvolumen og bredde til dit behov og din maskine. Samtidig giver højstyrkestål en længere levetid på skovlene.

Skovlene i kataloget kan også leveres i Heavy Duty udgaver.

Se kataloget her

Psst… Kataloget er fyldt med links, så det er let at navigere rundt.
Du kan også søge i kataloget (med ctrl. F eller luppen nederst til højre)


Rejsegilde

Rejsegilde og åbent hus
den 16. juli kl. 15-18

Den 16. juli inviterede Maskinfabrikken JST A/S til en hyggelig eftermiddag med live musik, fadøl og frankfurter. Vi holdt rejsegilde og åbent hus for medarbejdere, familie og venner, kunder og forretningsforbindelser – og alle andre, der var nysgerrige efter at se vores nye byggeri på 4.000 m2. Der var selvfølgelig mulighed for at få en rundvisning på fabrikken og byggepladsen.

Til børnene var der hoppeborg og sodavand, så familien kunne få en hyggelig eftermiddag sammen.

 


Kæmpe udvidelse af fabrikken til over dobbelt størrelse er godt igang

Vi er i gang med en kæmpe udvidelse. I disse dage glæder vi os over at se vores nye fabrik skyde op. Vi udvider nemlig til mere end dobbelt størrelse, fra ca. 3.000 m2 til over 7.000 m2. Det kommer til at give os endnu større effektivitet på fabrikken og ikke mindst super lækre faciliteter til vores medarbejdere, som har måttet leve med at være lidt “klemt” de seneste par år.

Vi forventer at kunne starte på indretningen af bygningerne til september.

Du kan læse meget mere om udvidelsen i Ringkøbing-Skjern Dagblad, som var på besøg hos os sidst i marts:

Læs hele artiklen her!

 


MH30 HY kobling

Sikkerhedsstyrelsen har påpeget manglende dokumentation på MH30 HY kobling.
Den er nu at finde under Fanebladet dokumentation.
Team JST beklager fejlen.


Produkt Nyhed

Vi har tilføjet denne kobling i vores vare sortiment pr. 1. maj 2019.

  • Viby Trilock M8 Hydraulisk Kobling
  • Varenr. 0806 000001
  • Pris 16.500