Roskilde Dyrskue

Den 27. – 29. maj 2022 var Maskinfabrikken JST A/S på Roskilde Dyrskue. Den første dag bød på både solskin og flere regnskyl, men på trods af det vekslende vejr var Maskinfabrikken JSTs stand godt besøgt og der var optimisme og god stemning blandt de besøgende.

Vi havde i år valgt et telt med glasfacade ud mod standen, så gæsterne kunne nyde udsigten til skovle og andre redskaber fra det tørre og varme telt. Der blev snakket, handlet og grinet – og kunderne blev lige lidt længere, når de heftige regnskyl meldte sig.

– Roskilde Dyrskue er vores vigtigste messe på Sjælland, så det er godt at være tilbage igen efter at dyrskuet har været aflyst de sidste par år. Det har været et rigtig godt dyrskue for os, og særligt det udvidede sortiment af Nordisk skovle er blevet taget godt imod, siger JSTs sælger, Rene Eriksen.

Nordisk linje er vores nyeste serie med skovle i højstyrkestål til gravemaskiner. Standardsortimentet i kataloget er til maskiner med en driftsvægt på 800 kg – 40 tons, men Nordisk linje fås til maskiner op til 90 tons… Så der er endnu en opdatering af kataloget på vej.

Det var ikke kun på JSTs egen stand, at man kunne se JST redskaber og skovle. Også mange af vores kunder havde valgt at tage JST redskaber med til dyrskuet.

  Læs mere om Roskilde Dyrskue her