JST deltager i Landsskuet for 7. gang
Vi deltager i år for 7. gang på i Landsskuet i Herning. Selv om vi har sat ekstra fokus på eksportmarkederne i år, betyder Landsskuet i Herning stadig noget særligt for os.
Vi er meget bevidste om at bakke op om lokale arrangementer, og Landsskuet ligger ikke langt fra vores maskinfabrik i Lem St. ved Ringkøbing. Ud over landsskuet har foråret budt på en række åbent hus-arrangementer hos vores forhandlere samt diverse messer rundt omkring i Danmark, hvor I har haft mulighed for at møde os lokalt.
Landsskuet er for hele familien
Som afslutning på ”tournéen” glæder vi os til et par hyggelige dage på Landsskuet med både gamle og nye kunder og samarbejdspartnere. Vi ser frem til at møde jer og få en snak om vores produkter og jeres behov.
For at sikre, at hele familien kan nyde dagen, har vi taget vores lille, elektrisk gravemaskine med JST-skovl med til børnene… Og hvem ved? Måske er der en ny, fremtidig kunde eller JST-medarbejder blandt børnene. Om ikke andet, så er de små godt underholdt, mens de voksne snakker om større skovle og meget andet.
Ligesom vi bakker op om lokale arrangementer, så har vi også taget et bevidst valg om at producere vores skovle og redskaber lige her i Danmark. Vi fremstiller årligt ca. 15.000 skovle og andre redskaber til landbruget og entreprenørbranchen.
Vi ser frem til at møde jer på Landsskuet i Herning og til andre lokale arrangementer fremover!