DLG’s bulk terminal på Aarhus Havn er Danmarks største. Terminalchef Bjarne Andersen fortæller, hvordan hverdagen er blevet lettere pga. speciallavede redskaber fra JST til deres læssemaskiner.
Speciallavet JST højtipskovl er selvrensende
Bjarne Andersen er terminalchef på DLG Bulk Terminal i Aarhus. Han understreger vigtigheden af, at de forskellige redskaber, som de arbejder med, er selvrensende. Terminalen opbevarer 14 forskellige produkter, og der må ikke være afsmitning fra det ene produkt til det andet. Derfor har de fået lavet specialkonstruerede skovle, som er lette at rengøre, og hvor alt er lavet, så materialerne glider af skovlen og ikke kan blive siddende i hjørner og kroge.
”Det er bare blevet let og de svage punkter, som vi har haft før, de er væk – det virker det her!”
– Maskinfører Claus Henriksen
DLG Bulk Terminal har bl.a. fået lavet en højtipskovl på 9 kbm. Den er delt op i midten med 4,5 kbm i hver side. Det giver både en mere stabil skovl og mulighed for at læsse en bil med 4,5 kbm i stedet for en stor portion, som kommer til at ligge over det hele. Det mindsker også spild, når der skal læsses, fordi det er lettere at styre. ”Det er bare blevet let og de svage punkter, som vi har haft før, de er væk – det virker det her,” fortæller DLGs maskinfører, Claus Henriksen.
Højtipskovlen er desuden lavet med en afskærmning ude i siden. Den er lavet for at sikre, at den ikke ødelægger væggene, hvis man kører imod med skovlen.
Ni meter lang kornskubber
DLG har også fået lavet en ni meter lang kornskubber til deres Volvo L150 Læssemaskine. Kornskubberen er udformet sådan, at den er selvrensende, så DLG undgår kontaminering mellem de forskellige produkter.
”Vi har haft kornskubber af et andet fabrikat, og der var vi udsat for, at den knækkede på midten og andre tværstivere. Men kornskubberen fra JST har vi kørt med i to år nu, og det virker!”
– Maskinfører Kim Vestergaard Andersen
Kornskubberen/langskubberen er lavet som specialproduktion, så den er tilpasset til DLGs ønsker og behov. ”Vi har haft kornskubber af et andet fabrikat, og der var vi udsat for, at den knækkede på midten og andre tværstivere. Men kornskubberen fra JST har vi kørt med i to år nu, og det virker”, fortæller den tilfredse maskinfører, Kim Vestergaard Andersen.
Giraffer til at flytte kassetter
DLG har desuden fået lavet nogle speciallavede redskaber, som de kalder ”giraffer”. Girafferne bruges til at flytte kassetter, som er låger, som DLG bruger til at lukke haller af med, så korn og foder ikke render ud.
DLG har fået specialfremstillet en lille og en stor giraf, som er nogle gode værktøjer til den specifikke opgave, som de skal løse.
Redskaber udviklet i samarbejde med JST
Alle redskaberne er udviklet i samarbejde med Maskinfabrikken JST. DLG har været på besøg hos JST og JST er kommet med tegninger, som DLG har kigget på og kommet med rettelser til.
”Det er en win-win situation for begge parter. Ikke mindst for os, da vi har fået nogle rigtig gode redskaber til vores maskiner, som gør det lettere i hverdagen.”
– Terminalchef Bjarne Andersen
Terminalchef, Bjarne Andersen er godt tilfreds med samarbejdet og ikke mindst resultatet. ”Det er en win-win situation, for begge parter, ikke mindst for os, der har fået nogle rigtig, rigtig gode redskaber til vores maskiner, som gør det lettere i hverdagen,” fortæller terminalchef Bjarne Andersen.
”Da vi fik nye maskiner, besøgte vi Maskinfabrikken JST og var med til at konstruere redskaberne fra bunden af. Det var rigtig godt.”
– Maskinfører Claus Henriksen
Claus Henriksen er maskinfører ved DLG og kører bl.a. med højtipskovlen hver dag. Han var glad for også at blive inddraget i processen med at få fremstillet redskaberne. ”Da vi fik nye maskiner, besøgte vi Maskinfabrikken JST og var med til at konstruere redskaberne fra bunden af. Det var rigtig godt. Vi fik forstærket de steder, vi har brug for, og fik sat skillerum i højtipskovlen, som gør læsningen meget lettere,” fortæller Claus.
Vores sælger er klar til at hjælpe med specielle projekter
Står du også med et behov for et redskab, som er specielt udviklet til din virksomhed? Vores sælgere er altid klar med gode råd og vejledning. Ring og få en snak om mulighederne.