Landmand effektiviserer med speciallavede redskaber fra JST

Landmand effektiviserer med speciallavede redskaber fra JST

Niels Peter Jensen har et kvægbrug i Ølstrup, hvor han har flere speciallavede JST redskaber. Niels Peter fortæller her om sin udlægger til snittet halm og sin S greb med todelt overfald.

S greb med to-delt overfald

Et af de JST redskaber, som Niels Peter er rigtig glad for, er en S greb med to-delt overfald. Greben har flere silotænder i underbommen end den gamle greb, så tænderne sidder tættere. “Det betyder, at vi ikke spilder så meget foder, når vi læsser,” fortæller Niels Peter.

”JST anbefalede den med to-delt overfald, da den er stærkere. Det er vi også blevet rigtig glade for.”

– Niels Peter Jensen

Niels Peters gamle greb var med enkelt overfald, så han var i tvivl om, om den nye greb skulle være med et overfald eller to-delt overfald. ”JST anbefalede en greb med to-delt overfald, da den er stærkere. Det er vi også blevet rigtig glade for. Hvis greben er fuld af foder i den ene side, så klemmer den stadig sammen om det,” fortæller en tilfreds Niels Peter.

S greben er desuden lavet i H450 højstyrkestål efter Niels Peters ønske. “Det er lidt dyrere, men det holder godt,” fortæller Niels Peter. På Blåbjerg Gård bruger de S greben til alt foder til køer, græsensilage og majs, og de glæder sig over at have et redskab, som fungerer godt og kan holde i mange år.

Udlægger til snittet halm

Blåbjerg Gård har også en speciallavet udlægger til snittet halm, som har gjort deres hverdag meget nemmere. Niels Peter har selv været inde over og er kommet med forslag til, hvordan den skulle udformes. Niels Jørgensen, ejer og grundlægger af Maskinfabrikken JST A/S, har så tegnet skovlen i forhold til Niels Peters ønsker.

”Før brugte vi en halv time til tre kvarter. Nu bruger vi 10 minutter om ugen på at strø.”

– Niels Peter Jensen

Udlæggeren til snittet halm er speciallavet på mål, så den passer perfekt til stalden. Skovlen er 4 meter bred, så den præcis kan komme igennem porten, og udkasteren kan køres 3 meter ud. ”Før brugte vi en halv time til tre kvarter. Nu bruger vi 10 minutter om ugen på at strø,” fortæller Niels Peter.

Materialevalget er også nøje gennemtænkt. Her har Niels Peter valgt H450 højstyrkestål, for at få en længere levetid og mindre vedligeholdelse. Udlæggeren er 11 år gammel på billederne, og som man kan se, har den stadig mange gode år i Niels Peters stald.

JST med udlægger til halm
JST halmudlægger
JST skovl med udlægger til halm
JST halmudlægger til at strø
JST skovle med udlægger til at strø

Kontakt en sælger og få rådgivning

Har din virksomhed også mulighed for effektivisering med de rette redskaber?

Vi hjælper gerne med speciallavede redskaber til både læsse- og gravemaskiner. Ring til en af vores sælgere og få en snak om, hvilke muligheder der er. Det er ganske uforpligtende.