Maskintekniker eller konstruktionsingeniør til lederstilling

Udnytter du dit fulde potentiale? Lige nu er der en unik karrieremulighed hos en 100% dansk producerende virksomhed med økonomien til at udvikle i krisetider

Du bliver overordnet ansvarlig for tegnestuen og har i øvrigt ansvar for CE-dokumentation og et nært samarbejde med udviklingsafdelingen, hvor du på sigt vil kunne arbejde selvstændigt med udviklingen af vores nye produkter. Vi producerer alt direkte her på fabrikken i Lem St., så du er tæt på produktionen, og der er kort fra tanke til handling.

Stillingen er nyoprettet med rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Du kommer til at referere direkte til ejeren og indgå i ledergruppen med fem kompetente ledere. Derudover bliver du omgivet af fagligt dygtige kollegaer i et forholdsvist ungt miljø med ca. 60 ansatte, hvoraf godt 40 er ansat i produktionen.

Maskinfabrikken JST producerer redskaber og skovle til landbrugs- og entreprenørbranchen. Vi er størst på det danske marked og er godt på vej til det nordiske marked.

Vi har succes og er ved at lægge sidste hånd på en stor udbygning af vores produktions- og administrationslokaler – en del af vores plan om at geare organisationen til endnu mere vækst. Vi har fart på, og vi vil lave kvalitet og levere til tiden. Samtidig er det vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, og at vi har tid til smil, god værkstedshumor og dejlige sammenkomster med hele familien.

Ansvarsområder

Du bliver overordnet ansvarlig for tegnestuen og har i øvrigt ansvar for CE-dokumentation og et nært samarbejde med udviklingsafdelingen. Du skal sikre, at produktionsplanen følges, og nødvendig info er tilgængelig, samt at der følges op på udfordringer fra de ugentlige ledermøder. Udover tegnestuelederen, som referer til dig, er der to og på sigt fire tekniske tegnere.

Du skal holde dig opdateret på løbende udvikling af tekniske krav og certificeringer samt være eksperten i Inventor 3D, Vault og Autocad 2D tegneprogrammer. Du skal desuden have erfaring med beregninger.

Samtidig skal du have fokus på det gode samarbejde i din afdeling og være en proaktiv og engageret deltager i ledelsesteamet.

Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du har en relevant teknisk uddannelse, som maskintekniker, konstruktionsingeniør e.l.
  • Du er ekspert i anvendelse af AutoCAD 2D, Inventor 3D og Vault
  • Du har praktisk erfaring med maskintegning, maskindirektivet og CE dokumentation
  • Du er praktikeren, som har erfaring med daglig ledelse af din gruppe
  • Du er energisk, proaktiv, går foran og vil have succes – også på dit holds vegne

Vi tilbyder

  • Mulighed for yderligere udfordringer i en vækstvirksomhed
  • Vi er en kvalitetsvirksomhed med udtalt positiv kunderespons
  • Nye kontorfaciliteter samt ny tilbygning til fabrikken
  • Et forholdsvist ungt miljø med rigtig ”smedekultur” og humor
  • En yngre ejer, der er let at få kontakt med og ofte er en del af salgs- og udviklingsopgaver i produktionen
  • Firmabetalte sammenkomster, hvor familien kan deltage
  • En personaleforening, som kommer med gode idéer og bakkes op af ejeren

Er du interesseret?

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger. Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering (se evt. testmanden.dk), og du skal derfor indsende din ansøgning ved at klikke på knappen nedenfor.

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 500 kg – 90 tons. Af og til laver vi også heavy duty redskaber til endnu større maskiner.

Vi søger flere medarbejdere, fordi vi vækster og har udvidet fabrikken til dobbelt størrelse, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2. Du bliver en del af holdet med ca. 60 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor.

Vi har overenskomst med Dansk Industri og et godt samarbejde med Dansk Metal.