Formand til maskinafdelingen

Er du industritekniker med gode kommunikationsevner og flair for optimering og planlægning? Så er her muligheden for at komme videre i din karriere som formand og planlægger i en afdeling med 7-8 medarbejdere.


Vi investerer løbende i ny teknologi og er netop i gang med en større udvidelse og modernisering af maskinpark, lager, produktionshal og administration.

Hos JST producerer vi redskaber og skovle til landbrugs- og entreprenørbranchen. Vi er størst på det danske marked, og vi er en økonomisk solid, familieejet virksomhed med 20 års erfaring og hurtig vækst.

Bliv en del af et fagligt dygtigt team

Du bliver omgivet af fagligt dygtige kollegaer i et forholdsvist ungt miljø. Vi har fart på og vil lave kvalitet og levere til tiden, men vi vil også have tid til smil, god værkstedshumor og dejlige sammenkomster med hele familien.

Vi er i dag 60 ansatte, hvoraf godt 40 er i produktionen, og vi har spændende fremtidsplaner. Her er både smede, svejsere, specialarbejdere, industriteknikere, montagefolk og malere. Udover de mange faggrupper er vi et bredt sammensat hold med plads til kulturel forskellighed. Det er sammen med disse kollegaer, du får din interessante nye hverdag.

Du får selvstændigt ansvar for din afdeling

Med direkte reference til produktionslederen får du ansvaret for bearbejdningsafdelingen med CNC-, bukke- og valsemaskiner. Du bliver bl.a. ansvarlig for opbygning af datagrundlag, afdelingsplanlægning, kvalitetssikring, praktisk koordinering og personalepleje. Du løser desuden mange af de daglige produktionsopgaver sammen med dit team. Alt sammen i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger.

Der er flere indgange til jobbet

  • Du er praktikeren, som har erfaring med daglig ledelse af din gruppe
  • Du har en grunduddannelse som bearbejdningssmed, industritekniker, maskinarbejder e.l.
  • Du har måske læst videre til produktionsteknolog
  • Du har erfaring med programmering af maskiner
  • Produkt- og materialeforståelse er en nødvendighed
  • Du er energisk, proaktiv, går foran og vil have succes – også på dit holds vegne
  • Det er en fordel, at du har en grundlæggende lederuddannelse (GLU), men ikke et must

Vi tilbyder

  • Mulighed for yderligere karriereudvikling
  • Job i en kvalitetsvirksomhed med udtalt positiv kunderespons
  • Nye produktionsbygninger med gode, fælles faciliteter
  • Et forholdsvist ungt miljø med god omgangstone og humor
  • Firmabetalte sammenkomster, hvor familien kan deltage
  • En personaleforening, som kommer med gode idéer og bakkes op af ledelsen

Interesseret?

Du kan søge stillingen ved at sende din ansøgning og CV til Rikke på hr@jstas.dk eller ringe direkte til produktionsleder Jørgen Krogh Hansen på tel. 44 12 57 35.

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 – 90.000 kg
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 500 kg – 90 tons. Af og til laver vi også heavy duty redskaber til endnu større maskiner. Vi søger flere medarbejdere fordi vi vækster og har udvidet fabrikken til dobbelt størrelse, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2. Du bliver en del af holdet med ca. 60 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal.