Kvalitetsbevidst montør

Kvalitetsbevidst montør til slutmontage

JST er en ordreproducerende virksomhed, der fremstiller skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Vi søger en kompetent, selvstændig montør, som kan deltage i de opgaver, der er forbundet med at færdiggøre vore produkter inden forsendelse.

Du bliver en del af maler- og montageafdelingen, som har ansvaret for, at produkterne er monteret korrekt og har den finish, kunderne forventer. Der er 3 medarbejdere i afdelingen.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver slutmontage af produkterne, herunder:

  • Hydraulikinstallationer
  • Spartle/slibe
  • Malerarbejde
  • Forefaldende opgaver

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver, men det er ikke et krav, da du vil få en grundig oplæring. Det vigtige er, at du kender vigtigheden af altid at levere kvalitetsarbejde og har lysten til at lære.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Din erfaring kan fx komme fra tidligere arbejde som montør eller indenfor landbruget, hvor du selvstændigt har varetaget reparation af maskiner.

Kort sagt, skal du have god teknisk forståelse, høj fleksibilitet, ordenssans og ikke være bange for at tage fat.

Du er:

  • Mødestabil
  • Struktureret
  • Ansvarsbevidst
  • Engageret

Du skal trives i et travlt miljø, hvor vi sommetider må blive lidt længere, for at blive færdig med dagens arbejde.

Vi tilbyder

JST er en virksomhed, hvor vi ser muligheder i vores personale og bruger de spidskompetencer, hver enkelt er i besiddelse af. Virksomheden har 55 ansatte, hvoraf 43 er ansat i produktionen.

Tonen blandt medarbejderne er åben og uformel, med en god værkstedshumor.

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt.

Er du interesseret?

Skriv en ansøgning eller kontakt vores HR-Ansvarlige: Birgit Væver Tlf. 7370 8272 Email: hr@jstas.dk

Obs:

Der er ikke nogen ansøgningsfrist, når vi har dem vi skal bruge, vil opslaget blive fjernet.