Industritekniker elev
Har du skruet hænderne ordentligt på og trænger du til at komme ud i en virksomhed med gang i?
Vi søger en elev med teknisk snilde og lyst til at lære. I din læretid hos os vil du få mulighed for at prøve mange forskellige ting af.
Vi er en smedevirksomhed med godt 50 medarbejdere, og vi producerer selv alle de emner, vi bruger i vores produktion. Det giver dig som lærling en helt unik mulighed for at få kendskab til og oplæring i mange forskellige bearbejdningsprocesser.
JST er en ordreproducerende virksomhed, der fremstiller skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørmaskiner. Vi har netop fordoblet fabrikkens størrelse og er klar til at tage flere moderne produktionshaller i brug. Herudover har vi planer om at udvide vores maskinpark med den første ud af tre svejserobotter samt en laserskærer.
Arbejdsopgaver
For at sikre dig udfordringer i din læretid vil du få mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige former for bearbejdning. Fx bearbejdning på CNC-drejebænk, CNC-fræsning med både 3 og 4 akser, programmering i Master Cam, samt manuel drejning og fræsning. Herudover er du med til at montere og reparere vores egne maskiner, og du opnår derved stort kendskab til dette område også.
JST er en virksomhed med mange afdelinger, da vi producerer vores produkter helt fra bunden og sender et færdigt produkt ud af porten. Det bevirker, at vi som læreplads kan tilbyde en bredt funderet uddannelse, hvor du som elev får lov at opleve dit arbejde blive til et færdigt produkt samt opnå forståelse for de mange delprocesser, der er i fremstillingsindustrien.
Hvem er du?
Du er en frisk type med mod på at starte op i et mesterlæreforløb, hvor du har arbejdstøjet på fra dag et. Alternativt har du allerede afsluttet grundforløbet som industritekniker på skolen og kan ikke vente med at komme ud og bruge din erfaring i ”den virkelige verden”.
Du er:
- Engageret
- Mødestabil
- Struktureret
- Fleksibel
Vi tilbyder
Vi har løbende fokus på din uddannelsesplan. Vores værkførere vil give dig faglig vejledning i dagligdagen, og dine kollegaer vil være dine sparringspartnere, når opgaver skal løses. JST A/S er en fleksibel virksomhed, hvor vi ser muligheder i vores personale og bruger de spidskompetencer, hver enkelt er i besiddelse af.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til Rikke på hr@jstas.dk eller kontakt produktionsleder Jørgen Krogh Hansen på mobil +45 4412 5735.
Psst…
Kontakt os også gerne, hvis du mangler en læreplads næste sommer.
Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 500 – 90.000 kg
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 500 kg – 90 tons. Af og til laver vi også heavy duty redskaber til endnu større maskiner. Vi søger flere medarbejdere fordi vi vækster og har udvidet fabrikken til dobbelt størrelse, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2. Du bliver en del af holdet med ca. 60 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal.