Fleksibel industrimaler -med truckcertifikat

JST er en ordreproducerende virksomhed, der fremstiller skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørmaskiner. Vi er 45 ansatte og tonen blandt medarbejderne er åben og uformel, med plads til værkstedshumor.

Vi har travlt og står over for en udvidelse og du skal hjælpe os med at få vores varer ud af døren til tiden.

  • Arbejdsopgaver:
  • Klargøring: dvs. afvask med hedvandsrenser, spartling og slibearbejde.
  • Maling: Manuel vådmaling på metal i malekabine. Der males med airless system med 4 pumper både 1 & 2 komponent.
  • Nedtagning: Nedtagning og pakning af malede emner.
  • Din profil:
  • Uddannelse (eller stor erfaring) med overflade behandling.
  • Truckcertifikat.
  • Du er kvalitetsbevidst og villig til at yde en ekstra indsats for at levere varen.
  • Du er mødestabil og ansvarsbevidst.
  • Du er fleksibel i forhold til dagens længde.
  • Du skal være struktureret i dit arbejde, således vi får mest muligt ud af vores malekabine.
  • Du skal tale og forstå dansk på højt niveau, da kommunikationen er afgørende i en travl hverdag.

Stillingen er en 37 timers stilling, men der påregnes overarbejde i travle perioder. Virksomhedens normale arbejdstid er 7-15.40 og fredag 7-12.15. Dog er mal og montage altid afdelingen der lukker og slukker sidst, da de pakker til fragt m.m.

Du skal indgå i et team med 3 kolleager, hvor af den ene er din formand. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og pension. Samt mødebonus og overskudsdeling.

Hos JST har vi fast ferie i ugerne 29, 30, 31 og uge 42, samt mellem jul og nytår.

Tiltrædelse hurtigst muligt, når vi har fundet de relevante ansøgere, vil opslaget blive fjernet.

Send din ansøgning og dit cv til hr@jstas.dk

Ved spørgsmål kontakt HR Rikke Jørgensen på mobil 81408817