Erfaren lagermedarbejder

Erfaren lagermedarbejder med truckcertifikat

Vi mangler en dygtig kollega, som er mødestabil, kan arbejde selvstændigt, og som ikke er bange for at tage fat.

JST er en ordreproducerende virksomhed, der fremstiller skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Du vil komme til at indgå i et team på 3 i vores lager-/pakkeafdeling, hvor din arbejdsopgave hovedsageligt vil blive pakning af vores produktprogram til smedeafdelingerne.

I øjeblikket venter vi på byggetilladelse til ca. 1.500m2 moderne produktionshaller, som blandt andet vil komme til at indeholde et nyt, moderne lager.

Vi arbejder på at indføre nyt lagerstyringssystem, C5 med scanner.

Arbejdsopgaver og -tid

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt blive:

  • Pluk og pak af varer
  • Almindeligt forefaldne opgaver forbundet med et lager
  • Arbejdstiden er:

Mandag – torsdag 07:20 – 15:40
Fredag 07:00 – 14:00

Inkl. 2 pauser af 1×15 og 1×25 min

Din profil

Du må gerne have erfaring med lagerarbejde. Jobbet kræver, at du har truckcertifikat og er:

  • Struktureret
  • Kvalitetsbevidst
  • Ansvarsbevidst

Det er vigtigt, at du er fleksibel vedrørende dagens længde, da der ofte er travlt i afdelingen og vi ikke går hjem, før alle ordrer er ekspederet.

Vi tilbyder

JST er en fleksibel virksomhed, hvor vi ser muligheder i vores personale og bruger de spidskompetencer, hver enkelt er i besiddelse af. Virksomheden har 55 ansatte, hvoraf 43 er ansat i produktionen.

Tonen blandt medarbejderne er åben og uformel, med en god værkstedshumor.

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt.

Er du interesseret?

Skriv en ansøgning eller kontakt vores HR-Ansvarlige: Birgit Væver Tlf. 7370 8272 Email: hr@jstas.dk

Obs:

Der er ikke nogen ansøgningsfrist, når vi har dem vi skal bruge, vil opslaget blive fjernet.